| |
|
Indledningsvis nævnte vi, at vi også opdrættede shetlandsponyer. Vi har 11 ponyer, der alle er røde, så farvemæssigt passer de fint sammen med herefordkvæget. Vi har avlet shetlandsponyer i 15 år. Alle vores ponyer er stambogsførte og alle avlsdyrene er kårede. Avlsmæssigt er vi her lidt længere fremme end med herefordkvæget. I 2001 blev en af de hopper vi har opdrættet kåret i 1. kl. og blev bedste hoppe ved kåringen på Sjælland. I 2002 gentog en anden hoppe fra Markeslevgård bedriften. Denne gang var det i Jylland. Den hoppe vi fik kåret i 2001 blev endvidere bedste shetlandshoppe ved Dyrskuet i Roskilde i 2002 med 24 point. Vores succes med ponyerne er fortsat og så sent som i 2006 blev en hingst opdrættet af os bedste hingst ved kåringen
Flere af vores shetlandsponyer deler marker med kvæget uden problemer. Så hvis der er nogen, der har lyst til et alternativ til Herefordkvæget, kan vi godt anbefale shetlandsponyer, der både kan være til glæde for børn og voksne.
|
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 16. maj 2007 19:39 |