Sidste nyt Hereford Udskriv Email

6/12 2011

Markeslevgård ønsker alle medlemmmer i Hereforeningen samt alle aftagere af kød og levedyr en glædelig jul og et godt nytår.

 

Vi har sluttet året af med for første gang at sælge dyr til eksport. Vi har solgt 5 kælvekvier til Rusland. Salget er foregået gennem en eksportør, som har fået kontakt til danske avlere gennem et samarbejde med Herefordforeningen

14/11 2011

For at styrke vores avlsmateriale har vi indkøbt 3 kvier. De 2 af kvierne er købt hos Slyk`s Hereford. Det er kvierne Slyk`s East og Fix. De er begge efter Sdr. Ydby Apollo. Den tredie kvie er købt af Finn Nielsen og hedder Knudstruplund Fie. Hun er efter Mandix Another Incredible.

Slyks_East

Slyk`s East

Slyks_Fix

Slyk`s Fix

knudstruplunds_Fie

Knudstruplund Fie



24/10 2011

22-23/10 2011 detog vi i den årlige Herefordudstilling på Nyvang i Holbæk.

Vi deltog med 3 kvier og en ko med kalv.

Det bedste resultat fik vi i klassen for ældre køer med en kalv ved siden. SMH Aqua Mabel 330A med den 2½ uge gamle tyrekalv Markeslev Generator vandt sin klasse.

I en af kvieklasserne fik vores kvie Slyk`s Fix en anden plads.

Auqua__Herefordskue_2011



SMH Aqua Mabel 330A og Markeslev Generator

 

17/10 2011

10-11/9 2011 detog vi i kødkvægsskuet på Nyvang i Holbæk.

Vi deltog med 3 kvier. Den ene af kvierne Markeslev Pansy 5 klarede sig rigtig flot og fik 23 p. og ærespræmie

koedkvaegsskue_2011_Pansy

Markeslev Pansy 5 

koedkvaegsskue_2011_Mathilde

Vores kommende mønstre Mathilde

16/8 2011

Vi har solgt vores ene avlstyr. Det drejer sig om den 2½ årige Nørby 1 Einstein 84970-00349. Han skal for fremtiden virke hos Hugo Knudsen i Kr. Hyllinge.

7/6 2011

Lige hjemkommet fra Roskilde Dyrskue 2011 er det tid til at gøre status over skuets forløb.

Det blev et rigtigt godt skue for os. Om fredagen blev dyrene bedømt og vi 3 x 23 p. og 1 x 22 p.

Vi deltog med 2 juniortyre. Den yngste Markeslev Extra fik 23 p., vandt sit hold og fik ærespræmie. Endvidere blev han  Junior-champion og Res. Gran-champion. Den anden tyr Nørby 1 Einstein fik lideledes 23 p., vandt sit hold og blev Res. Junior-champion.

Hos hundyrene fik vores kviekalv Markeslev Pansy 5 23 p., vandt sit hold, fik ærespræmie og blev Res. Kviekalve-champion. Det sidste dyr vi havde med deltog i klassen for køer over 4 år. Hun hedder Markeslev Regine 4 og havde en tyrekalv ved siden. Hun fik 22 p. og blev nr. 2 i sit hold.

Om søndagen deltog pigerne Stefanie og Emma i mønstringskonkurrencen for miniputter og blev henhodsvis nr. 1 og 2. 

extra_1_2011 

      Markeslev Extra 23 p. ærepræmie, Junior-Champion og                   Res. Gran-reserve

einstein_2011

Nørby 1 Einstein 23 p.

pansy_5_2011

Markeslev Pansy 5 23 p. Ærespræmie, Res. Kviekalve-champion

ko_med_kalv_2011

Markeslev Regine 4 22 p.

ungdom_dyrskue_2011

Hvis man skal blive en god mønstre, er det med at starte tidligt.         De 2 piger Tilde og Mathilde på 5 år er allerede i gang.

 

2/1 2011

Alle vores kunder og kollegaer inden for Herefordforningen ønskes et godt og lykkebringende nytår.

 

2010 sluttede rigtigt godt.
Den 27/12 og den 31/12 fik vi 2 spændende tyrekalve.
Begge kalvene er efter GHC Volume III ET 139S.
HPC Volume ET moder er Harvie MS Mendonte 1S og den anden HPC Fire ET moder er Harvie Miss Firefly 51F.

Kalvene er ejet i fællesskab med Hans Petersen Lille Stårup.

HPC Volumen ET

volumen_1

volumen_2

HPC Fire ET
fire_1 

fire_2

 

 

5/6 2010

Vores fire dyr på Roskilde Dyrskuet er bedømt og vi har fået nogle fine bedømmelser og resultater vi er meget tilfredse med. De gode resultater gjorde, at vi vandt præmien som bedste Herefordavler på dyrskuet.

 

Vokslev Bob
23 p. Res. Grand og ærespræmie skænket af CPkelco.
Tak for præmien

bob_2010

Markeslev Pansy
23 p. Kvie Champion og ærespræmie skænket af Herefordforeningen.
Tak for præmien

pansy_2010

Markeslev Regine
23 p. Vinder af klassen 1/6

regine_2010

Markeslev Elias 22 p.

elias_2010

______________________________________________________

 31/5 2010

traening2010 

traening2010_1 

Så er der ved at blive lagt sidste hånd på træningen til Roskilde Dyrskue d. 4-6/6 2010.
Vi har i år 4 dyr med på skuet. Vores gl. tyr, en ung tyr og 2 kvier.

______________________________________________________ 

 

27/4 2010

Kødkvægets Dag

Lørdag den 8. maj 2010 fra kl 10.00-16.00

Markeslevgård er i år med i den landsdækkende "Kødkvægets dag", hvor alle har mulighed for at opleve blandt andet ammekøer med små kalve på græs. Kom og se hvor godt dyrene har det i landbruget. Besøgene er tilrettelagt specielt med henblik på besøg af folk uden tilknytning til landbruget. Som en sidegevinst ved besøget kan man også opleve vores shetlandsponyer.

 

9/2 2010

einstein 

 

Vi har den 7/2 2010 købt en ny avlstyr Nørby 1 Einstein CHR. nr. 84970-349.
Han er født d. 15/3 2009 og har et S-indeks på 135.
Han er en tyr vi forventer os meget af, og det er planen, at han i 2010 bruges på vores kvier.

______________________________________________________

25/12 2009

 lille_kalv

D. 16/12 2009 skete der et mindre mirakel.
Koen Bounty 16 efter Smithston Something Special (AUS) nedkom ca. 1 mdr. for tidligt med en tyrekalv. Kalven vejede kun 22 kg og så ikke ud til at kunne overleve. Men da kalven efter 6-7 timer fortsat var i live; men endnu ikke havde rejst sig, besluttede vi at prøve med en sutflaske.
Det var en god ide, for kort tid efter, at kalven havde fået en flaske rejste den sig og gik rundt.
Vi måtte det første døgn hjælpe den med at finde patten, men der efter har den klaret det hele selv.
Kalvens far er Harvie Java 52J.

 _____________________________________________________

 24/11 2009

Vi havde d. 20/11 kontrolbesøg fra fødevareregion Øst. Kontrollen forløb godt og vi fik en glad smiley. Klik på ikonet under økomærket og se resultatet.

Kvien Markeslev Belladonna 15 fødte den 17/11 2009 en kviekalv . Fødslen foregik normalt og uden hjælp. Kalven, der er den første kalv, født i Danmark efter den nye canadiske insemineringstyr JSF 271 Dice ET 10 M, vejede 39 kg. 
Tyren skulle værre specielt velegnet på kvier på grund af kalvenes lave fødselsvægt.
Ved vores kalv viste det sig at være rigtigt.

JSF 271 Dice ET 10M

dice

22/9 2009

Den 12-13/9 2009 deltog i det Fælles Kødkvægskue på Nyvang i Holbæk.
Vi havde 2 kvier og en ko med kalv med på skuet.

Steffi og Emma fremviste kvierne Pansy 4 og Pansy 2 og de fik henholdsvis 23 og 22 point.
Koen SMH Aqua med en 3 uger gl. tyrekalv fik 23 point.
Så alt i alt var det en rigtig god dag.

koedkvaegskue2009
  ______________________________________________


29/6 2009

I går havde vi besøg af Scott Harvie fra Harvie Ranch i Canada 

Scott gæster for tiden Danmark, hvor han bla. bruger tiden til at underviser danske avlere i klargøring og træning af dyr til skuer. Vi havde besøg af ca. 30 besøgende til det interessante kursus, og vi fik alle et par gode timer sammen med Scott.

 

scott_harvie
Scott Harvie i gang med klargøring af kvie.
Læs mere på Nordvestnyt.
 

Søndag d. 21/6 var der børnedyrskue på Tuse Næs.
Der deltog 60 dyr af forskellige racer. 
Steffi og Emma udstillede deres kvie Markeslev Pansy og fik 1.pr og ærespræmie. 
Der ud over blev Pansy til pigernes store af publikum valgt til skuet smukkeste dyr.

 

bornedyrskue_2009
 _____________________________________________   

 

12/6 2009

Så er vi hjemme og på plads efter nogle travle dage på Roskilde Dyrskuet.

Vi havde 4 dyr med.
Vores avlstyr Vokslev Bob fik 23 p. og blev Res. Senior Champion.
Vores 3 kvier fik 22 p..
Vores tyrs bedømmelse var vi godt tilfredse med, da han tabte til den senere vinder Mandix Another Incredible.

Bedømmelsen af kvierne var vi lidt skuffede over.
Vi havde forventet en bedre bedømmelse og placering, men konkurrencen var hård, og der blev ikke givet ved døren med hensyn til point.

 

dyrskue_2009

                   Vores 4 dyr på Roskilde Dyrskue

dyrskue_20091

 dyrskue_20092

 dyrskue_20093

 _____________________________________________________  

 

4/5 2009 

 Nu er foråret for alvor kommet og de fleste af vores dyr er kommet på græs. Det er en dejlig fornemmelse, at se alle dyrenes reaktion når portene bliver åbnet. De voksne dyr er ikke i tvivl, om hvad der skal ske, hvor imod kalvene er noget tøvende, ja nogle af dem tør slet ikke forlade de trykke omgivelser, og der går nogen tid inden de sidste kalve har forladt stalden. Vi har i år foreløbig fået 21 kalve og vi har indtil nu næsten ikke haft problemer med kælvningerne. Det er dejligt når det sker lige efter bogen.

Vi har også fået meldt dyr til Roskilde Dyrskuet. Vi stiller i år med en tyr og 3 kvier.

bob_graes_2009

glaede_2009

______________________________________________________ 

 7/1 2009

Året 2008 er slut og vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle et godt nytår.

Allerede inden vi gik ind ind i 2008 startede det nye års kælvninger. Vi har fået de første 5 kalve, men vi måtte desværre aflive den ene, da den formentlig var hjerneskadet.
Kalven manglede orienteringsevne, den havde svært ved at rejse sig; men det værste var, at den manglede sutterefleksen, så da vi uden held havde forsøgt at arbejde med den et par dage, besluttede vi os til at aflive den.

 

I årets sidste nummer af Dansk Kødkvæg var der en stor artikel om Markeslevgård, og i løbet af 2009 vil den blive fulgt op af en artikel hvert kvartal om årets gang på Markeslevgård.

dansk_koedkvaeg

 

Markeslevgård skal også i 2009 deltage i Roskilde Dyrskuet, og forberedelserne er allerede begyndt. Det er godt vi er i god tid.

kalvetraening_1

 

Vi har også fået en ny polled avlstyr, Skovlundegård Bent 11945-00556 efter Romany 1 Captain R22 C1 og Skovlundegård Vibs 11945-00411. Han er en lang og muskuløs, og er virkelig en tyr vi forventer os meget af.
Det er meningen at Skovlundegård Bent skal løbe vores kvier i 2009.

________________________________________________

18/9 2008
Lørdag d. 13/9 2008 havde vi åbent hus på Markeslevgård.
Dagen forløb rigtig godt.
Vi skønner at ca. 150 personer lagde vejen forbi Markeslev og så vores Herefordkvæg og Shetlandsponyer. Da vi samtidig havde et rigtig godt vejr, kunne dagen kun blive en succes.
De besøgende var meget interesseret i vores dyr.
Besøgene starte på gården, og bagefter kørte vi til engene ved Mårsø, hvor de fleste af vores dyr går.
_________________________________________________
10/9 2008 
I anledning af Kødkvægets Dag vil der være åbent hus på Markeslevgård lørdag d. 13/9 2008 fra kl. 10.00-16.00.
Det vil være muligt at se vores kvæg og shetlandsponyer på gården og på engene ved Mårsø
______________________________________________________
31/8 2006 
I forbindelse med madfestivalen Copenhagen Cooking 2008 kunne man torsdag d.28/8 mellem kl. 14 og 16 møde os foran Slagteren ved Kultorvet.
Vi medbragte tyren Mandix Another Incredible.
Vi var der for at gøre opmærksom på det økologiske kvalitetsoksekød.
Slagteren Kultorvet  sørgede samtidig for, at der var mulighed for smagsprøver på Hereford fra grillen. Smagsprøverne kom fra en ungtyr leveret af Markeslevgård.
Det var helt igennem en god dag med rigtig mange positive henvendelser.
kultorvet1
tyrkultorvet
______________________________________________________ 
16/6 2008
Vi var på Roskilde Dyrskue i dagene 6/6-8/6 2008.
Det var 3 dejlige dage med flot vejr og mange dejlige oplevelser.
Vi havde 3 dyr med på skuet.
Vores 2 år gamle tyr Vokslev Bob fik 23 p. og blev Junior res. Champion.
Vores 1½ år gamle kvie Markeslev Bounty16 fik 23 p. og blev nr. 3 i sin klasse.
Vores anden 1½ år gamle kvie, Markeslev Regine4  fik 21 p.
Alt i alt var vi godt tilfredse med vores resultater.
 
Vokslev Bob 23 p Junior res. Champion
bob
Markeslev Bounty16 23 p.
bounty
 Markeslev Regine4 21 p.
kvie_dyrskue_2008
            
__________________________________________________
Så er det blevet forår 2008
En time efter efter at dyrene var lukket på græs, blev den første kalv født i det fri.
dsc0forr_2008
___________________________________________________ 

Nye kvier på Markeslevgård 
I forbindelse med Sannelunds ophør som herefordopdrætter har vi købt 2 lovende kviekalve, som vi forventer skal indgå i vores avlsbesætning.
De 2 kvier er den 14 mdr. gamle Sannelunds Lady og den 6 mdr. gamle Sannelunds Fantasy
 
Sannelunds Lady
sannelunds_lady

Sannelunds Fantasy
sannelunds_fantasy
 
 
 
 
Senest opdateret: Tirsdag, 06. december 2011 20:14
 
 

Gæster på besøg

Vi har 3 gæster online

 

banner_fvk